FORRIGE SIDE

FORSIDE

INFORMATION

LITTERATUR

SØG & SURF

BESØGENDE
SIDEN 16/10 1997
5254

Klasserumsforskning i Danmark

Klasserumsforskning er i Danmark forholdsvis ukendt. Det er ikke fordi, der ikke er udført forskning i klasserummet. Der findes en del af denne forskning, men der er ikke tradition for at knytte forskningen i klasserummet sammen i et netværk, så det kommer til at blive egentlig klasserumsforskning.

De forskere, der har anvendt klasserummet som felt, har mere været interesseret i et bestemt emne som f.eks. kønnets betydning for læring. For at skabe klasserumsforskning skal der dannes et forskningsmiljø, hvor forskernes arbejde i og omkring klasserummet bliver samlet, klasseficeret og vurderet.

I dagens pædagogiske debat er manglen på et sådant forskningsmiljø meget tydelig. Vi har brug for at få samlet denne forskning, så brugerne har et sted de kan henvende sig for at få klarhed over den viden, der er til rådighed som er forskningsbaseret. Peter Dahler-Larsen, der er evalueringsforsker på Syddansk universitet skriver i "Folkeskolen" den 10. februar 2005:

Skolens bløde bug

Peter Dahler-Larsen har spekuleret på, hvorfor det samlede danske skolesystem var så forsvars-løst, da evalueringsmonstret væltede ind over landets grænser i slutningen af 1990’erne og kræve-de mere og mere mad. »Hvorfor har man for eksempel ikke som i Sverige tradition for klasserumsundersøgelser og pæ-dagogisk forskning, der kan dokumentere, hvad der virker, og som kan bruges til at argumentere over for Pisa og andre undersøgelser«, spørger han. »Folkeskolen havde en enormt blød bug på det område. Man havde ikke udviklet metoder, så man kunne evaluere ved hjælp af data. Det gjorde lærerne meget sårbare." læs her




Klasserumsforskning på vej.

Udviklende didaktik

Vores uvidenhed på et felt som klasserummet kan være katastrofalt for mange samfundsområder. Selv om klasserummet ikke er det eneste sted, hvor der tilbydes viden og dannelse til børn og unge, så er det fortsat et udgangs- og omdrejningspunkt for mange netværk i deres liv.

Det er derfor vigtig at få knyttet didaktik og klasserumsforskning sammen.

Webstedet her er oprettet netop for at sammenknytte disse to områder.

Henning Linderoth.





















Se også Didaktik
Pædagogisk Dipolomuddannelse"

Ejeren af webstedet er DUPS Consult I/S